Sundhedshus, Sæby
Sundhedshuset i Sæby fra 2014 er opført med 130.000 gule genbrugsmursten. Det giver en samlet miljøgevinst på 65 ton sparet CO2. Sammensætningen af gamle mursten og aluminiumsplader skaber lethed og balancerer bygningen. Niels Christian Sloth, kontorchef hos Region Nordjylland, udtaler om byggeriet:
“Genbrugsmurstenene gav under projekteringen og opførelsen debat om blandt andet holdbarhed og udseende. Nu har byggeriet stået færdigt i tre år, og ingen taler længere om husets facade – for huset viser, at genbrug af mursten udgør en langtidsholdbar teglfacade, der med sin bløde teglgule facade er imødekommende for brugerne.”