Samarbejde med entreprenører, kommuner og affaldsselskaber

Alle taler om cirkulær økonomi. Gamle Mursten arbejder med det i praksis

  • Vi holder materialerne i kredsløb
  • Vi skaber nye arbejdspladser
  • Vi belaster miljøet mindre.

Vi samarbejder med entreprenører, kommuner og affaldsselskaber, så vi sammen kan gøre en forskel.

Kommuner og affaldsselskaber

Som kommune eller affaldsselskab har I mulighed for at samarbejde med Gamle Mursten Nord om indlevering af mursten fra genbrugspladserne.

Det kræver kun, at I indfører en ny sortering på genbrugspladsen, så mursten, der er velegnede til genbrug, bliver sorteret separat. I kan også aflevere sten fra kommunale nedrivningsprojekter.

Samarbejder I med Gamle Mursten Nord, er I både med til at understøtte bæredygtighed for mennesker og miljø, da projektet også har en socialøkonomisk dimension.

Entreprenører

Som entreprenører har I mulighed for at samarbejde med Gamle Mursten Nord om afhentning af gamle mursten fra nedrivningsstedet. Det kræver kun lidt ekstra opmærksomhed under nedrivningen, så så mange sten som muligt kan genbruges.

Hvorfor samarbejde med Gamle Mursten Nord?

  • I får afhentet murstenene nemt og billigt.
  • I medvirker til, at murstenene bliver genbrugt i stedet for genanvendt – det er bedre for miljøet. Vi dokumenterer miljøeffekten, som I kan bruge direkte i jeres grønne regnskab.
  • I har mulighed for at få de rensede sten tilbage og bruge dem i nye byggeprojekter. Stenenes rustikke udseende giver nybyggerier liv og sjæl, og CE-mærket garanterer mursten af højeste kvalitet.

Har du et nedrivningsprojekt?

Kontakt Gamle Mursten Nord i Brønderslev for en snak om, hvordan du river nænsomt ned.

Vi kommer gerne forbi og foretager en screening af et nedrivningsprojekt. Vi hjælper også gerne med oplysninger og krav til udbud.